Bliv klogere på den mangeårige konflikt mellem Israel og Palæstina

Læser du de danske nyheder og bliver i tvivl? Ser du forfærdelige klip fra krigen på dine sociale medier. Undrer du dig også hvad der er op og ned? Så læs bøger! Gerne fra begge sider af konflikten og prøv at forstå bedre.

Af Cecilie

Tegning fra 1569 af Phillips Galle (fra SMK Open)
'Israels folk deler sig mellem Tibni og Omri' (1569) af Philips Galle

Kom til foredrag inden eller efter du læser dig klogere!

Tirsdag d. 4 november får Biblioteket Kulturværftet besøg af Tarek Omar og Tarek Ziad Hussein, som er to ud af ti essayskrivere til bogen Palæstinenseren: personlige refleksioner over arven fra Palæstina fra februar 2025. De vil fortælle om den palæstinensiske arv i en dansk kontekst samt hvordan det har været og er at være danskpalæstinenser i lyset af Gaza-krigen, om sorg, traumer, skyld og håb, der alle finder sted samtidig blandt rodløse palæstinensiske overalt i verden.