10 gode romaner om fædre, sønner og generationsgab

I disse år udgives der værker, der går bag om faderrollen. Bøgerne bliver til ved ikke kun at se på jegets forhold til sin far, men også farens egen familiehistorie, det vil sige historien om historien. 
Dette er bøger om sønnerne, der måske engang selv bliver fædre, om døtrene, der måske engang skal selv skal blive mødre til sønner og om de usynlige tråde, der binder familier sammen.

Traumet og tilgivelsen 
Den moderne familiekrønike ses i den norske forfatter og Nordisk Råds Litteraturpris-vinder i 2024 Niels Fredrik Dahls ’Fars ryg’, hvor forfatterens fars opvækst bliver motor for fortællingen. Dahl krydser både landegrænser og kronologiske mønstre i portrættet og i eftersøgningen af silhuetterne, der er ved at forsvinde. 
Familietraumet og den sociale slagside har skabt den franske forfatter Édouard Louis. Han vil samfundet noget og gennem ´Hvem slog min far ihjel´ og farens skæbne rettes blikket fra siderne mod en fejlslagen politik i hjemlandet.
Den danske forfatter Liv Nimand Duvå portrætterer velfærdens bagside i ´Ned fra himlen´, hvor hovedkarakterens opvækst på samfundets bund sætter skår i hendes glæde ved moderskabet og forholdet til barnets far.

Den syge far, den moderne far 
Skildringen af et mandeliv er blevet til en fortælling langt fra den om knudemanden og den om en fandens karl. I den norske forfatter Frode Gryttens ’Den dag Nils Vik døde’ bliver det stille liv og den stille, men altoverskyggende kærlighed til konen til et smukt postludium i Viks sidste timer.
En fars sygdom og efterskælvene efter hans død er det sted, hvor danske Gustav Valdemar Strange skriver fra i ’Til alle dem der vil forlade mig’, hvor patriarken og den maskuline selvforståelse er i opløsning lang tid, før sygdommen indtræffer. 
Fader(karakter)mordet er erstattet med en befriende ærlig sang om mænds liv.