Lån e-bøger, netlydbøger og podcasts på eReolens app
Der er masser af titler at vælge imellem.
Sådan gør du
Du skal bo i Helsingør Kommune og være oprettet som låner ved Helsingør Kommunes Biblioteker for at kunne låne fra eReolen. Gå ind på eReolens app og find det, du vil læse. Klik på login, skriv dit cpr.- eller lånerkortnummer og vælg Helsingør Kommunes Biblioteker. Du kan også læse/lytte her på helsbib.
Hvis du vil downloade eller læse/lytte på tablet eller smartphone, skal du benytte eReolens app. Du kan vælge at være både online og offline, mens du læser. Hent appen i App Store eller Google Play eller opdater din gamle eReolen app. Du kan streame e-bøger. Det vil sige, at du læser på en computer.
I slutningen af måneden, kan du komme ud for, at månedens kvote er overskredet. Det betyder, at du ikke kan læse de e-bøger eller netlydbøger, som biblioteket skal betale for. Men du kan stadig låne de 'Blå titler'. Kvoten bliver nulstillet ved næste måneds start. De 'Blå titler' er markeret med blåt i appen.
Alle podcasts er under 'Blå titler', så du kan høre hele serier på en gang uden at skulle vente til næste måned.
Lånetiden er 30 dage, og du kan genlåne en e-bog én gang, tidligst 1 uge inden og senest 1 døgn efter e-bogens udløbsdag. Derefter skal der gå 90 dage inden du igen kan låne e-bogen. Genlån tæller som et nyt lån.
Er du i tvivl, om du vil låne en e-bog, lydbog eller podcast, så kan du prøve en lille bid af den først.
eReolens app
Du kan hente appen her:
Hvad er en e-bog?
En e-bog er en elektronisk bog, du henter via nettet. Du kan vælge at læse dine e-bøger på en pc, tablet eller smartphone. Du skal være logget ind på biblioteket eller på eReolens app for at kunne hente bibliotekets e-bøger. Log ind er identisk med dit bibliotekslogin. Derudover skal du vælge 'Helsingør Kommunes Biblioteker'. Bemærk, at du ikke længere kan bruge en e-bogslæser (som Sony) til eReolen.
Netlydbøger
Bibliotekets mange netlydbøger ligger også på eReolen. Lånetiden er 30 dage. Genlån tæller som et nyt lån.
Podcast
Alle podcasts er såkaldte Blå titler. Det betyder at du altid kan låne dem udover den normale lånegrænse, og høre hele serier på en gang uden at skulle vente til næste måned.
Nogle skal du reservere
De store forlags bestsellere og nye bøger ligger på eReolen, men du vil måske komme ud for, at der er kø. Dette gælder dog kun for visse e-bøger, lydbøger er ikke underlagt reserveringskø.
Engelske bøger
Foretrækker du engelsksprogede e-bøger eller netlydbøger, skal du bruge eReolen Global.