Brug biblioteket hjemmefra

Se vores digitale tilbud om e-bøger, lydbøger, film, aviser, magasiner og meget andet.

Lyt til en bog eller læs på din tablet

Gennem eReolen.dk eller eReolens app har du adgang til mere end 50.000 titler. Du kan låne fem lydbøger og fem e-bøger hver måned fra eReolen. Der er der noget for enhver smag.

For børn kan eReolen Go benyttes på samme vis. Her findes der bøger for børn i alle aldre. 

 

Hvis du har opbrugt din kvote på eReolen

Har du i løbet af måneden hentet fem e-bøger og fem lydbøger ned fra eReolen, har du opbrugt din månedlige kvote. Men du kan stadig låne flere bøger. Der findes nemlig de såkaldte 'blå titler', som du frit og til enhver tid kan låne. De er på eReolen markeret med et blåt ikon.

 

Sådan låner du på eReolen

•    Download app’en eReolen
•    Brug din tablet eller smartphone
•    Log ind med dit personnummer og de fire cifre, du normalt bruger, når du låner bøger
•    Vælg Helsingør Kommune

 

eReolen Go

Download appen eReolen Go. Mange skolebørn kan logge sig ind med UNI-Login.

Magasiner fra hele verden

Bibliotekerne har et enestående online-tilbud til alle, der nyder at læse magasiner. Her på bibliotekets hjemmeside kan du finde eReolen Global. Der er en samling især engelsksprogede magasiner og tidsskrifter fra hele verden. Der er også gode danske magasiner iblandt såsom Spis Bedre, Elle Denmark og Familie Journal. Det er muligt at tilgå læsestof om stort set alle emner: videnskab, mad, sport, hobby, nyheder, mode, psykologi, børn og meget mere. For eksempel er Rolling Stone Magazine og National Geographic populære.

Læs en international avis

Vil du hellere læse aviser, kan du tilgå disse via Press Reader. Her ligger over 7000 udenlandske aviser og tidsskrifter på 60 sprog!

 

Læs aviser fra, da farfar var ung

Du kan også benytte dig af Mediestream og finde ældre artikler. Her kan du læse i 67 danske aviser, som ophørte i perioden fra 1921 til 2002. Det vil sige, at du for eksempel kan læse Land og Folk, Fyns Venstreblad og Aktuelt.

Ring til en bibliotekar

Har du brug for hjælp til bibliotekets digitale services, kan du ringe til en bibliotekar. Telefonnummeret er 49 28 36 20.