Ferieservice - sæt din reservering på pause!
Sæt dine reserveringer på pause i ferien. Du mister ikke din plads i køen.
Du kan sætte dine reserveringer i bero, mens du er på ferie. Du mister ikke din plads i køen, men står bare på som 'passiv'. Du træder automatisk ind i køen igen, når du atter har mulighed for at besøge biblioteket.
OBS: Gælder kun for reserveringer af bibliotekets egne materialer. Materialer fra andre biblioteker kan ikke sættes i bero.
Sådan gør du
- Log ind på helsbib.dk
- Tryk på brugerikonet så brugermenuen åbner
- Tryk på Reserveringer
- Under Sæt dine reserveringer på pause kan du vælge en fraværsperiode. Læg mindst 3 dage til datoen for start så du kan nå at hente reserveringer, der bliver opfyldt lige op til din fraværsperiode.
Tryk Gem for at gemme dine valg.
Tag en e-bog, netlydbog eller et magasin med på ferien
Er du ikke til tunge bøger i kufferten, så log ind på eReolen og eReolen GO og lån e-bøger, netlydbøger og magasiner med til dig og børnene.
For at bruge eReolen og eReolen GO skal du være oprettet som låner på et af bibliotekerne i Danmark, og så skal du huske at det kan koste på mobilabonnementet, hvis du ikke har hentet bøgerne ned hjemmefra via et gratis WiFi. Hent app’en i App Store eller Google Play, hvorfra du kan downloade titlerne og dernæst læse/lytte uden internetforbindelse.