10 gode romaner om "The American Dream"
Nyere amerikanske romaner har de sidste årtier både udfordret og genfortolket begrebet den amerikanske drøm.
Af Bjørn
I klassisk forstand har denne drømmen været en fortælling om, at ambitioner og hårdt arbejde kan føre til succes og lykke. Mens forfattere i dag udfordrer begrebet ved at skrive om de økonomiske, sociale og kulturelle realiteter i samfundet, der skaber barrierer for mange mennesker.
Den klassiske tilgang til den amerikanske drøm, kan du finde i de moderne klassikere som Den store Gatsby (1925) af F. Scott Fitzgerald og Mus og mænd (1937) af John Steinbeck. Begge værker udforsker den traditionelle idé om, at alle kan opnå succes og lykke gennem hårdt arbejde. Men de viser også de tragiske konsekvenser, når denne drøm falder fra hinanden.
Den amerikanske drøm udfordres i nyere tid
I moderne amerikanske romaner er den amerikanske drøm blevet synonym med materialisme og jagten på penge, ofte på bekostning af moral og personlig lykke. Romaner som Jonathan Franzens Korrektioner (2001) og Don DeLillos Underverden (1998) skildrer, hvordan karakterernes stræben efter materiel succes fører til fremmedgørelse og meningsløshed. Disse romaner viser, at drømmen om rigdom ikke nødvendigvis fører til lykke, men ofte til en eksistentiel tomhed.
Immigranternes perspektiv er endnu et blik på den amerikanske drøm, som man kan finde i romaner som Americanah (2013) af Chimamanda Ngozi Adichie og Drømmemestrene (2017) af Imbolo Mbue. I disse værker står immigranter over for systemiske udfordringer og kulturelle spændinger, der underminerer deres håb om at realisere den klassiske amerikanske drøm. For disse karakterer er drømmen ikke kun en økonomisk ambition, men også en søgen efter identitet og om at høre til i et nyt og ofte fjendtligt miljø.
Den amerikanske drøm er ikke for alle
Race har været og er stadig, et centralt tema i det amerikanske samfund. Det afspejles også i litteraturen. Her bliver den amerikanske drøm udfordret i forhold til forskellige raceproblematikker. F.eks. i Ta-Nehisi Coates’ The Water Dancer* (2019) og Colson Whiteheads Den underjordiske jernbane (2017) sættes der fokus på, hvordan den amerikanske drøm historisk set ikke har været tilgængelig for sorte amerikanere. Disse romaner fremhæver, hvordan racisme og historisk undertrykkelse har skabt uligheder, der umuliggør drømmens realisering for mange.
Det sidste element i amerikansk litteratur, som jeg vil nævne, der problematiserer den amerikanske drøm, er, at der rettes et kritisk blik på, hvad der sker, når drømmen brister – eller svigter. I Ottessa Moshfeghs Mit år med ro og hvile (2018) og Bret Easton Ellis' American Psycho (1991) udforskes et følelsesmæssigt og psykologisk sammenbrud som følge af et samfund, der fokuserer på ydre succes og overfladiskhed. Disse romaner viser karakterer, der mister deres forbindelse til deres egen menneskelighed i jagten på den perfekte livsstil.
Nyere amerikanske romaner tilbyder altså en nuanceret og ofte kritisk fremstilling af den amerikanske drøm. Mens drømmen om succes og muligheder stadig er en drivkraft, afspejler nutidige forfatteres værker en kompleks virkelighed, hvor økonomiske, kulturelle og sociale udfordringer gør det svært for mange at opnå denne drøm. Den amerikanske drøm er ikke længere blot et ideal, men et koncept, der udfordres, omskrives og genforhandles i litteraturen. God læselyst.
*Findes kun i engelsk udgave