Halloween - zombierne kommer
De er topuhyggelige og monsterklamme, men zombierne bliver alligevel ved med at fascinere og skræmme os I bøger, serier og film.
Af Biblioteket
Letlæste zombiegys
Det er ikke for børn, når horderne af frådende zombier kommer krybende på jagt efter menneskekød. Og dog. Ligesom nogle voksne elsker gysere, er nogle børn glade for en god zombiefortælling med fuld effekt på splat og hjernemasse. Heldigvis findes der flere letlæste serier til de uforfærdede.
Skøre og sjove zombiebøger
For dem der ikke er så meget til gys, findes der heldingvis en hel underkategori af zombiefortællinger, hvor zombierne mere fjollede end skræmmende, eller endda er sympatiske som i 'Zombie Diaries'.
Zombiefeber
Herunder finder du zombiebøger for børn og unge +10 år, hvor der er skruet lidt op for uhyggen, men også for de mange moralske og etiske lag der findes i zombiefortællingerne. Zombierne er skræmmende, fordi de er en del af os, og kan repræsentere alle menneskets skyggesider.