Ulla Terkelsen og Niels Barfoed i samtale med Gertrud Højlund

Hvordan ser vores verden egentlig ud? Hvad rør der sig lige nu og hvordan taler vi om det?
Tid
19:00 - 20:00
Pris
Entré (inkl. billetgebyr): 70 DKK
Sted
Dækket
Adresse

Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark

Gertrud Højlund inviterer gæster indenfor til en samtale der lægger op til omtanke og kritisk undren. Den 30. oktober sætter hun Ulla Terkelsen og Niels Barfoed stævne.

Ulla Terkelsen 

Ulla Terkelsen er kendt af de fleste som en frygtløs og skarp formidler af vores samtids store begivenheder. Med verden som base har hun i flere årtier rapporteret om verdens brændpunkter.
I dag er hun 80 år og kan se tilbage på et liv i konstant bevægelse.

Ulla Terkelsen er uddannet journalist og har fungeret som udenrigskorrespondent for blandt andre TV2. Hun har været ansat på tv-stationen siden 1987. Terkelsen er aktuel med sine erindringer 'I min tid'.

Niels Barfoed

Niels Barfoed er en central person i det danske kulturlandskab. Han har virket som forfatter, journalist og kritiker og den 92-årige Barfoed er stadig skrivende. Barfoed har blandt sine mange bedrifter også været engageret i forfatterforeningen for ytringsfrihed PEN. Han har tidligere på året genudgivet sine erindringer 'Farvel så længe!', som udkom første gang da han var 78, i en revideret udgave.

Til disse debatarrangementer byder journalist Gertrud Højlund indenfor til en times samtale med centrale, markante intellektuelle og forfattere, når hun indtager Biblioteket Kulturværftets scene i efteråret 2024 og sætter spot på tendenser og samtidscentrale temaer.

Gertrud Thisted Højlund

Gertrud Thisted Højlund er uddannet journalist og er til daglig nyhedsvært på TV2News. Hun har desuden genoplivet det populære debatprogram Højlunds Forsamlingshus, som oprindeligt blev bestyret af hendes far, Niels Højlund.