Lokal forfatterweb

Emilie Melgaard Jacobsen

Emilie Melgaard Jacobsen (f. 1988) er forfatter til en række billedbøger om natbjørnen Tjugga og ræven Sally. Hun er mor til tre og bor i Helsingør.

Af Biblioteket

Har bl.a. skrevet:

Natbjørnen Tjugga og venskabskagen: ræven Sally møder dragen Djunii - Aronsen 2022
Knud starter i børnehave - Aronsen, 2022
Natbjørnen Tjugga & ræven Sally: en beroligende historie om savn - Aronsen, 2021
Natbjørnen Tjugga & Ræven Sally: en beroligende historie om årstiderne for de allermindste: En beroligende historie om årstiderne for de allermindste – Aronsen, 2021
Natbjørnen Tjugga & snefnuggene: en søvndyssende vintermeditation for børn – Aronsen, 2020
Natbjørnen Tjugga & kærlighedsblomsterne: søvnmeditation for børn om kærlighed og selvværd – Aronsen, 2019

Hvad skriver du om?

Jeg er børnebogsforfatter og har udgivet en del billedbøger om Natbjørnen Tjugga og Ræven Sally. Som mor til tre ønskede jeg at skabe et trygt og kærligt univers for mine børn, fyldt med magi og med en søvndyssende effekt.
Jeg arbejder lige nu på to bøger, der handler om at starte i børnehave og om at rejse. 

Hvad inspirerer dig?

Jeg elsker at læse børnelitteratur og se tegnefilm. Især er jeg vild med den japanske filminstruktør, animator og tegneserieskaber, Hayao Miyazaki, 
som laver fantastiske tegnefilm. Filmene kan lånes på biblioteket. Astrid Lindgren og Tove Jansson har med deres sprog, dybde og kærlighed til deres karakterer vakt mine drømme om selv at skabe fortællinger og illustrationer for børn.

Har du et lokalt yndlingssted?

Jeg holder meget af at komme på biblioteket med mine børn. Nordhavnen, Søfartsmuseet og Kronborg - det er jo fantastisk at bo i en by der rummer så meget historie og kultur. Af cafeer kommer jeg på Lagoni Kaffebar og Strandvejsristeriet.