Kristine Melgaard-Mani
Lokal kogebogsforfatter Kristine Melgaard-Mani (1990) har en populær Instagram og blog, hvor du finder inspiration til hurtige og sunde opskrifter til de travle børnefamilier. Kristine Melgaard-Mani er født og opvokset i Helsingør.
Af Biblioteket

Har blandt andet skrevet:
- Familieliv På Budget, 2024. Grønningen 1
Hvad skriver du om?
Vi har selv erfareret, hvor meget ro det giver i hverdagen (både ift. tid og økonomi), når der er styr på madplanen. Derfor har jeg skrevet en kogebog fuld af madplaner med tilhørende indkøbslister og opskrifter - og med minimalt madspild. Man kan følge madplanerne eller bruge opskrifterne enkeltvis, og der er i opskrifterne inspiration til at spise flere bælgfrugter og mere grønt, samt gode tips til hvad du kan gøre med eventuelle rester. Alle ingredienser kan købes i discountsupermarkedet.
Hvad inspirerer dig?
At mindske madspild og spise flere bælgfrugter optager mig meget, og det spiller derfor også en stor rolle ifm. udvikling af madplaner og opskrifter. Det er to steder, hvor vi alle nemt kan gøre noget godt for især vores klima – men også vores pengepung.
Har du et lokalt yndlingssted?
Jeg har boet i Helsingør hele mit liv, og har derfor mange yndlingssteder. Men især en gåtur om Kobberdammen, en cykeltur gennem Hellebæk Kohave eller en sommerdag på Nordhavnen med mine børn, er blandt mine favoritter.
Se flere lokale forfattere fra Helsingør kommune på det Lokale forfatterweb