Katarina Lewkovitch
Katarina Lewkovitch (f. 1971) skriver digte og indlæser bøger for Gyldendal og Politikens Forlag. Hun bor i Helsingør og arbejder i Danmarks Radio, P1.
Af Biblioteket
Har bl.a. skrevet
AORTA – digte. - Anarki, 2020
Tilbage til Sirius – digte. - Det Poetiske Bureau, 2017
Øksepunktet – digte. - Jorinde og Joringel, 2011
Derudover adskillige bidrag til Litteraturtidsskrifterne Hvedekorn, Maskinfabrikken, Slagtryk mm.
Katarina Lewkovitch er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og arbejder i Danmarks Radio, P1, hvor hun laver udsendelser om tro og eksistens. Har indlæst en del lydbøger for bl.a. Gyldendal og Politikens Forlag, og senest den nye Bibeloversættelse Bibelen 2020, der kan lånes via e-reolen.
Hvad skriver du om?
Jeg skriver digte, fordi denne form kommer tættest på at kunne udtrykke det abstrakte, det komplekse, det underbevidste, underfulde, uudsigelige, usagte, uforståelige.
Jeg udforsker det katastrofale som rammer os med forskellig kraft, kærligheden der både vækker til live og kan støde os til grunde, kaos og opløsning, som kommer med vores blindhed, og skønheden i sammenbruddet, troen og sjælelivets hemmelige verdener.
Jeg forsøger at skrive om det man ikke kan sætte almindelige ord på, hengivelsen og det guddommelige, og det helbreder mig at strække mig efter det dybeste i mig og forsøge at formulere det.
Hvad inspirerer dig?
Efter at have boet i Indre København hele mit liv var det nødvendigt at flytte væk fra alle de distraherende indtryk, det stormende byliv og høje tempo. Jeg måtte tættere på naturen og dens mystik, enkeltheden og ensomheden. I skoven kan jeg uforstyrret tale med Gud, rense mig, forbedre mig.
Jeg læser helst de allerstørste digtere, Nelly Sachs, Paul Celan, Georg Trakl, Gunnar Ekelöf, dem, der har det mest forfinede sprog for sorg og skønhed.
Har du et lokalt yndlingssted?
Skoven er mit sted. De uberørte steder i Teglstrup Hegn, hvor kaos har fået lov at være i fred. Det er sjældent, at vi mennesker ikke falder for fristelsen til at ”ordne” og fixe” det ukontrollerede, det vilde. Ældgamle træer, væltede og flækkede af århundredes storme, sygdomme og lynnedslag, sumpe med livsfarlige flåter, ufremkommelige moser og blottede rødder.
